Sådan fungerer den nye løsning

Velkommen til den nye løsning. Nedenfor finder du en vejledning til de forskellige funktioner og muligheder.

Forsiden:

På forsiden findes øverst en søgebar, der giver mulighed for at søge i specifikke områder (Hvorhen?), på udvalgte uger (Hvilke uger?), på en særlig periodes længde og på antal personer - her vises det antal personer, der som minimum skal være senge til i lejemålet. Søgningen på personantal tager dog ikke højde for børn/voksne, men udelukkende samlede antal personer. 

Før noget bliver vist i en søgning, skal der være ledighed på mindst et lejemål, der lever op til de indtastede kriterier. 
Ved blot at trykke SØG uden at indtaste særlige kriterier, viser systemet alle lejemål med ledighed.

Søgning:

Ved visning af et søgeresultat, er det også muligt at se, hvor lejemålet ligger. Kortet låses fast, men det er muligt at benytte scrollbaren til højre for søgeresultatet. Ved at køre musen hen over en lejemål i listevisningen, bliver lejemålsikonet på kortet større. 

Søgebaren ligger fortsat i toppen af siden, nu med ny farve, og det er muligt at foretage en ny søgning uden at forlade siden. Der er også mulighed for at tilkoble flere filtre, så man kan tilvælge f.eks. ’Faciliteter’ eller personantal. Hvis man eksempelvis ønsker at sikre sig, der er Internet i lejemålet, tilkobler man denne facilitet.

Det vil så begrænse søgningen til de lejemål, der har internet.

De to andre filtre gælder henholdsvis afstand til strand og indkøb.

Ved klik på et ikon på kortet er det muligt at få en oversigt over husdetaljer, og lejemålslisten scroller så automatisk ned til det valgte lejemål.

Fra begge visninger kan man komme videre til selve lejemålet. Og ved at klikke på Vis ledighed, vil de ledige perioder åbne sig.

Kalender:

Ved at klikke på kalender, får man den samlede kalenderoversigt over alle ledige lejemål. Kalenderen fylder altid hele browservinduet ud, så man får det maksimale overblik. Man kan scrolle i kalenderen ved hjælp af pilene i toppen af siden, og uger vises henad, mens lejemål vises nedad. De grønne bokse repræsenterer ledige perioder. Startdagene varierer afhængigt af lejemålet, og kan ses ved at placere musen over en ledig periode – en grøn boks. 

I den boks, der åbnes, når man scroller hen over et grønt felt, vises periode, ugenummer (den uge, hvor størstedelen af perioden ligger), ankomst- og afrejsedag, lejepris, ejendomsvurdering og dermed beskatningsgrundlag. 
Ved klik på en ledig periode (grøn boks) sendes man direkte til lejemålet med mulighed for at booke. 

Quick søg:

Under velkomstboksen på forsiden er det også muligt at benytte ’Quick søg’-funktionen, og i dette felt kan indtastes et specifikt husnr., husnavn eller område. 

I søgebaren under ’Quick Søg’ er det også muligt at se alle ledige lejemål, og systemet vil som standard vise billeder af alle de overordnede områder, dvs. lande, hvis ikke man foretager en særlig søgning.

Under Quick Søg er der også mulighed for at se ’Afbud’ og tilføje favoritter. De tilføjede favoritter vil senere være tilgængelige, hvis du vælger at dele kataloget med nogen (under min side).

Det er muligt at se alle lejemål ved at vælge ’Se alle lejemål’, og det er ligeledes muligt at se lejemålene på et kort ved at vælge kortikonet til.

Visningerne her tager IKKE højde for ledighed, dvs. alle lejemål præsenteres, underordnet ledighed, men det er et godt sted at få en fornemmelse af alle lejemålene. 

I perioder vil der også fremstå nyheder og lejemål med flere ledige uger parallelt med landeområderne. 
Når vælger ’Se alle lejemål’ vælges, præsenteres alle de steder, Feriehuse har lejemål. Det er også muligt at vælge at se lejemål i bestemte lande eller sortere ud fra kategorier som storbyferie. 

Lejemålspræsentation:

Ved visningen af et lejemål, er det muligt at se billederne af et specifikt lejemål ved at klikke på ’Galleri’. Lejemålets hovedbillede ses som udgangspunkt i toppen af siden.

Som udgangspunkt vises kun 5 faciliteter (såsom f.eks. personantal, sovevær. etc.), ligesom kun den øverste del af tekst om lejemålet fremgår. Begge dele kan udvides ved at trykke henholdsvis ’Vis flere’ eller ’Læs mere’. På kortet til venstre fremstår det valgte lejemål med blåt ikon. Andre potentielle lejemål i samme område vil fremstå med grå ikoner.

Det er muligt at trykke på alle stedikonerne, og det vil føre til visning af præsentationsbokse, hvorfra man kan klikke videre til lejemålet ved at trykke ’Se lejemål’:

Hvis man ønsker at booke det aktuelle lejemål, åbner man for ’Vis perioder’, og her kan man så vælge den ønskede periode og trykke på ’Vælg’ (som så ændres til ’Fjern’) og dernæst ’Book’: 

Hvis lejemålet er i lodtrækning, vil en oversigt over de perioder, som man kan lægge lod ind på fremgå. Oprettelsen af lodder foregår på samme måde som ved booking. Man klikker blot på de uger, man vil lægge lodder på.

Områdeteksten er en generel tekst for området, som lejemålet ligger i.

Boliger i området er de lejemål, der ligger i samme område/land. Ved at klikke på det enkelte lejemål, vises dette lejemålet i stedet.

Min Side:

Min side indeholder alle relevante og personlige punkter for brugeren:
Under ’Min profil’ vises alle brugerens stamdata. Der er også her, man som vælger, om mails skal sendes til arbejds- eller privat mailadresse.

Mine bookinger viser kommende og tidligere bookinger/lejemål. Ved at klikke på ’Se mere’, kan man få adgang til de mails, man har modtaget på den aktuelle booking.

Min Søgeagent giver mulighed for at få adviseringer om ledige lejemål i en specifik periode, såfremt denne periode bliver ledig. Her er det også muligt at vælge, om man ønsker advisering om annulleringer i samtlige lejemål i den valgte periode eller kun ens favoritlejemål (tilvalgt ved hjertefunktionen). Husk at gemme, når du har tilmeldt søgeagenten med de ønskede uger.

’Mine favoritter’ viser alle ens favoritter opsat i en listevisning, på samme måde, som hvis man har foretaget en søgning.

Linket følger din profil, og f.eks. favoritter deler du derfor med dem, du sender linket til. Det er derfor vigtigt, at du ikke sender linket til hvem som helst.

Rigtig god fornøjelse med den nye løsning.